-:|PRIVATSAMLER|:-
Den ny serie Serien 1972 Ombytningsserien Portræt & landskabsserien Legetøj/undervisning

Plovmandens historie

Den nye 500-kroneseddel er den sjette i rækken af danske 500-kronesedler, siden daler og skilling blev erstattet af kroner og øre i 1875. På tre af disse sedler er en mand, der går bag en hestetrukken plov, afbildet. Sedlen har derfor i folkemunde fået tilnavnet en plovmand. Helt frem til 1975, hvor Nationalbanken sat den første 1000-kroneseddel i omløb, havde 500-kronesedlen den højeste værdi blandt danske pengesedler.

Den første 500-kroneseddel var blå. På forsiden vises de romerske guder Merkur og Neptun (handel og søfart), og gudinderne Minerva og Ceres (videnskab og landbrug) sidder på hver side af rigsvåbenet. Bagsiden udfyldes af tre store cirkler: Rigsvåbenet i midten samt portrætter af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og fysikeren H.C. Ørsted. I lighed med samtidens øvrige danske pengesedler var kun den ene af sedlens to underskrifter trykt; den anden blev skrevet med blæk på hver enkelt seddel af en af Nationalbankens embedsmænd. Siden ca. 1910 har begge underskrifter været trykt på alle danske pengesedler

Billede af 500-kroneseddelKælenavnet en plovmand stammer fra tiden efter 1910, da Danmarks anden 500-kroneseddel blev sat i omløb. Den indgik i en ny serie pengesedler, som var tegnet af Gerhard Heilmann (1859-1946). Blandt seriens motiver er "fiskeri" og "landbrug ", hvor manden, der pløjer med tospand, symboliserer Danmark som landbrugsland.

Ifølge mundtlig overlevering er tegningen gjort efter en levende model. Som de øvrige sedler i Heilmanns serie fik 500-kronesedlen ny tekst og nyt vandmærke i 1931, da Danmark "gik fra guldet", og igen i 1936, da den nye lov om Danmarks Nationalbank trådte i kraft (i omløb fra 1939).

Ved pengeombytningen i 1945, et par måneder efter befrielsen, ændredes forsidefarven fra gråblå til hindbærrød, mens bagsidens rigsvåbentegning blev helt forandret. I sin hindbærrøde skikkelse forblev Heilmanns plovmand i omløb frem til 1964. I årene omkring 1960 var erhvervsstrukturen i Danmark under hastig forandring. Landbrugets stilling var ikke længere altdominerende, og hestekræfterne var blevet motoriserede. Men i folkemunde hed en 500-kroneseddel slet og ret en plovmand. Dette kælenavn burde leve videre, mente man, og efter nogen overvejelse besluttedes det derfor, at også den nye 500-kroneseddel skulle vise en mand, der pløjer med en hestetrukken plov. På sedlens forside er et portræt af Christian Ditlev Reventlow, en hovedskikkelse i de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet, og en tegning af en mand, der går bag en plov. Tegningen er udført af Ib Andersen (1907-69), der under efterårspløjningen i 1959 havde lejlighed til at tegne en landmand, der pløjede uden maskinkraft på en mark nær Fredensborg. Denne 500-kroneseddel, der på bagsiden viser Roskilde set fra fjorden, var i omløb fra 1964 til 1974. I 1974 ændredes 500-kroneseddellen til en seddel med kvindeportræt udført efter et maleri af Jens Juel (1745-1802) og firben tegnet af Ib Andersen. Den 12. september 1997 fik denne seddel sin afløser.

Kilde : www.nationalbanken.dk af af Gert Posselt, fagredaktør, cand. mag.